Lyngvej 9, 9560 Hadsund

Gedigen og velbygget rødstensvilla!

Gedigen og velbygget rødstensvilla, fra den tid hvor man kunne bygge huse. Der ligger et stærkt og velholdt tag på ejendommen. Derudover er de fleste vinduer udskiftet. Senest er alle vinduer i stueetagen udskiftet i 2017. Vinduerne på 1. sal er heller ikke ret gamle. Dog er der enkelte lidt ældre vinduer i kælder-etagen. Fortrinsvis i fornuftig stand. Villaen ligger på en god, let skrånende villagrund på Lyngvej og hjørnet af Lindalsbakken. Det er populært sted tæt på skoven (Lindalene) og med kort afstand hen til byens midte, med alt i indkøb.

Villaen INDEHOLDER: Entre med trappe til 1. sal og kælderen samt med laminatgulv. Pænt badeværelse med flotte rustikke klinker på gulvet og en god bruseniche. Pænt køkken med lille spiseplads. Dejlig lys, stor og rummelig opholdsstue med plankegulv og fin plads til bl.a. et stort spisebord i den ene ende tillige.

1. sal med repos og to gode rummelige og lyse værelser med plankegulv.

Kælder med en god lofthøjde, lysindfald og et fint indeklima der INDEHOLDER: Trapperum med pæne klinker på gulvet. Fint stort vaskerum med klinkegulv, skabe og god plads til vaske-/tørreaktiviteter. Depotrum. 2 gode rum med klinkegulv - begge i fuld boligstandard.

Villaen overtages af køber, flot og nymalet overalt.

Hadsund er en historisk by beliggende i smukt kuperet terræn med bøgeskove og helt ned til sceneriske Mariager fjord. Hadsund udmærker sig ved, at have stort set alt indenfor butikker, rigt foreningsliv, nyere moderne skole samt et væld af fritidsaktiviteter. Er du til sejllads, motocross, fodbold eller noget derimellem, så finder du det her. Hadsund er beliggende i overkommelig afstand mellem Aalborg, Hobro og Randers. Byen må derfor betragtes som et godt valg for pendlerfamilien, der ønsker et nærværende lokalsamfund med ideelle forhold for børn og unge. Hadsund...Det fremtidens BY!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.