Vidjeparken 200, Helberskov, 9560 Hadsund

Stort og hyggeligt sommerhus på dejlig naturgrund!

I det altid attraktive sommerhusområde Vidjeparken i Helberskov finder vi dette særdeles charmerende og velpassede sommerhus!

Sommerhuset bærer det flotte husnummer 200, der samtidig er det sidste i den store og populære udstykning, som er karakteriseret ved sine unikke store naturgrunde!

Huset byder både ude og inde på hygge og sjæl - det er opført i 1978, og senere tilbygget/ombygget i 1992, og rummer i alt 96 velindrettede kvm. - med bl.a. 3 værelser og 2 badeværelser, hvor det nyeste er med både spabad og sauna!

Sommerhuset er beliggende på en skøn naturgrund på 2.558 kvm. Der er anlagt bred indkørsel og lavet gode parkeringsmuligheder, alt belagt med perlesten. Ellers er haven etableret med græsplæne med god plads til aktiviteter for hele familien - for børnene bl.a. gyngestativ, ligesom haven byder på forskellige hyggekroge og en dejlig overdækket terrasse mod syd i forlængelse af stuen. Tillige vestvendt terrasse på siden af huset. Grunden er delvist lukket, og rigtig pænt omkranset af buske og træer, glidende over i rigtig naturgrund.

Sommerhuset INDEHOLDER: Entré direkte til fordelingsgang. Hyggeligt køkken i åben forbindelse med stor stue, der rummer god plads til både spise- og opholdsafdeling. Dette er husets hjerte, og karakteriseret ved dejligt lysindfald fra de store vinduespartier, skøn rumfornemmelse pga. lofter til kip, og samtidig synlige bjælker. Desuden ældre badværelse med bruseniché. Stort nyere lyst badeværelse med gulvvarme og bruseniché samt både spabad og sauna. 3 regulære værelser i rigtig god størrelse. Disponibelt rum/redskabsrum. Sommerhuset er el-opvarmet, og har desuden brændeovn! Der er indlagt fibernet i huset!

Desuden carport m/redskabsrum - så her er pladsen til fx haveredskaber, plæneklipper, havemøbler, grill, cykler mv.

Alt indbo i sommerhuset medfølger, herunder møbler, inventar, hårde hvidevarer mv.

Området omkring Helberskov og Als Odde er et utrolig naturskønt sted, som specielt henvender sig til DIG, som elsker fred og ro! Her er et fantastisk rigt dyreliv overalt i området! Området, der ligger ved både Kattegats kyst og tæt på smukke Mariager Fjord, indbyder til dejlige gå-, løbe- og cykelture i det naturskønne terræn eller en fiske-/sejltur i bølgen blå! Fra sommerhuset her i Vidjeparken er der desuden kun få kilometer ind til Als by, som har alt i dagligvareindkøb! Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Øster Hurup og Hadsund!

VI GLÆDER OS TIL AT FREMVISE SOMMERHUSET - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.