Hedegaarde Syd 22, Øster Hurup, 9560 Hadsund

Usædvanlig lækkert kvalitetssommerhus i Øster Hurup!

Søger du et sommerhus, der er totalt renoveret og fremstår som NYT, så bør denne mulighed absolut ikke overses – og samtidig befinder vi os i altid eftertragtede Øster Hurup!

1970 er her ”blot et tal” og slet ikke et byggeår, som man overhovedet forbinder med dette sommerhus! Der er i 1997 lavet en tilbygning, og så er der i de senere år brugt en meget anseelig sum på en total ombygning og renovering af huset, som virkelig har efterladt et stort og markant aftryk!. Alt er fornyet og fremstår stilrent og i lækre kvalitetsmaterialer. Gennemtænkt løsning i alt lige fra gulvvalg og til matchende loftsbeklædning, vægge og køkken.

Sommerhuset rummer i alt 82 særdeles gode og velindrettede kvadratmeter – og beliggenheden er tilsvarende god på en dejlig 802 kvm. stor grund i det attraktive og bynære sommerhusområde på Hedegaarde Syd!

Vi byder hermed indenfor i en fin entre i praktisk størrelse. Lige frem et dejligt badeværelse med toilet, lyse klinker og muret bruseniche. Før moderniseringen havde huset kun et badeværelse. Dette er dog ændret, så der overfor er et toilet i samme valg af klinker, hvilket også her giver en fornemmelse af et velgennemført arbejde. Den korte fordelingsgang fra entreen giver adgang til 2 store værelser, hvor der pt. er etableret 4 sovepladser i hvert. På modsatte side et lækkert og moderne u-køkken med vægindbygget ovn og køleskab. De råhvide skabslåger brydes elegant af en stor sort bordplade, der ligeledes har u-form. I køkkenet finder du alt, hvad der hører en moderne husholdning til i såvel hvidevarer som i indretningen generelt. Fra køkkenet er der direkte adgang til den store stue med god plads til spisende gæster, sofaarrangement samt velplaceret brændeovn og varmepumpe. Stuen har et stort sydvendt vinduesparti, så selv triste gråvejrsdage bliver lyse indenfor!

Vi vælger én af de to udgange og træder udenfor stuen, og møder her en veludført træterrasse, der følger huset rundt om det syd-vest-vendte hjørne. Den store terrasse giver derfor muligheden for at nyde hele dagen udenfor, lige fra morgensolen titter frem, og indtil den går ned sent om aftenen! Hele terrassen vender tillige væk fra den lille stikvej, hvorpå huset ligger, så her er rigtig god plads til privatlivet. Haven er hyggelig med små bede, stor græsplæne med plads til leg, et gyngestativ samt et mindre udhus/legehus.

Dejlig perlegrus-belagt indkørsel med god parkeringsplads. Endvidere garage og redskabsrum, der er sammenbygget. Alle bygninger er malet i samme skarpe sort-hvide kontrastfarver, hvorfor alt føles harmonisk, integreret og gennemarbejdet!

Sommerhuset er under renoveringen blevet grundigt isoleret, så det nu kan bruges året rundt!
Bemærk tillige, at grunden allerede er tilsluttet det offentlige kloaknet, så der undgås både det hermed forbundne byggerod og ikke mindst en betydelig omkostning på ca. kr. 50.000,-!!!

Fra Hedegaarde Syd er der ca. 500 meter til den lækre offentlige badestrand ved Novopladsen, samt kort afstand ind til Øster Hurup bymidte med mulighed for shopping og café-/restaurant besøg!

Alt i alt en rigtig god og gennemtænkt løsning når det lækre og kvalitative, kystnære og velplacerede sommerhus skal findes!!!

SÅ KOM ENDELIG OG KIG - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...

Se i øvrigt meget mere om Øster Hurup på: www.visitnordjylland.dk/oester-hurup-nordjylland

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.