Sellegaarde Vest 31A, Øster Hurup, 9560 Hadsund

Velbygget sommerhus - Arkitektonisk perle!

Spændende og velbygget sommerhus, der er beliggende på en lukket sommerhusgrund i Sellegaarde Vest.

Her er 665 meter ned til den bedste badestrand, ad veje og stier. Huset er en arkitektonisk perle, med mange rigtig gode og brugbare løsninger. Noget af det mest bemærkelsesværdige i huset er selv indretningen, som giver plads til den store familie.

Huset er opført 2006 med facade i sortmalet træbeklædning, listetækket tagpaptag og træ-/aluvinduer med termoglas - Alt sammen gode materialer og fine velgennemtænkte løsninger.

Huset INDEHOLDER: Entre med klinkegulv og skabe. Køkken i åben forbindelse til stuen, opdelt ved hjælp af kogeø og med trappe op til en god, stor og bred hems. Opholdsstuen med parketgulv og loft i kip, som er opdelt i en spiseafdeling og en opholdsafdeling. I stuen ses to store "master", der som på et skib står midtskibs og bærer sejlene (taget), der rager godt op over "skuden". Fra stuen er der adgang til hele 4 gode soverum / soveværelser med dobbeltsenge og parketgulve samt til 2 gode badeværelser, et i hver side. I det ene badeværelse er der bruseniche og klinkegulv. I det andet badeværelse er der spa-badekar og klinkegulv.

Fra alle soverum er der udgang til en lille træterrasse. Fra køkkenet er der udgang til den overdækkede træterrasse, som vender mod vest. Fra stuens opholdsafdeling, er der udgang til den store flotte overdækkede træterrasse, som vender mod øst, syd og vest.

Huset har endvidere indbygget carport, således man kan gå tørskoet fra bilen og ind i huset. Endvidere et indbygget vaskerum, hvortil man har adgang til fra terrassen, som vender mod vest.

I haven findes et haveskur, som er designet ud fra samme koncept, som selve sommerhuset.

På mange måder kan Øster Hurup betragtes som Kystens Perle. Unikt for Øster Hurup er, at den lange kyststrækning samtidig er en af Danmarks bedste badestrande med klitter og blødt sand. Centrum af byen byder på gode handelsmuligheder, caféer og restauranter. Desuden kan man tage i Badelandet på regnfulde dage. Der er i sommerhalvåret flere arrangementer, ønsker man sig således en dag væk fra sommerhus og strand, så er der rig mulighed for dette også. Et hyggeligt havnemiljø centralt placeret i byen fuldender byens maritime stemningen. Der er desuden gode busforbindelser til alle nærtliggende større byer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.