Vestre Skovvej 22, 9574 Bælum

Hyggelig andelsbolig fra 2003 - beliggende i Bælum.

Hyggelig andelsbolig fra 2003.

Andel er på 90 kvm. bolig, og er yderst velindrettet med: Hyggelig stue. 2 værelser, badeværelse, køkken og bryggers.

Herudover er der en hyggelig have med udsigt til markerne!

Endvidere er her carport og stort udhus!

Alt i alt en helt fantastisk andelsbolig, som skal opleves - rigtig, rigtig megen bolig og kvalitet for pengene, fordi vi her befinder os i den skønne lille landsby Bælum.

Samtidig også lige lidt nyttig info om byen Bælum og området:

Bælum er en meget velfungerende landsby, hvor man i modsætning til mange andre mindre byer har ALT lige ved hånden, ligesom der bor rigtig mange yngre mennesker i byen. Bælum har en rigtig god og velfungerende købmandsforretning, som i 2016 er udvidet kraftigt, idet et nyt stort butikshus netop er opført - dette er i dén grad en fremtidssikring af byen (www.baelum-butikshus.dk). Desuden er der i byen bl.a. benzintank, motionscenter, frisør, pizzeria, dagpleje, børnehave, folkeskole, efterskole, plejehjem/ældrecenter og idrætshal samt et meget aktivt foreningsliv, som byder på bl.a. fodbold, håndhold, badminton, bordtennis, gymnastik og tennis. Tillige er der både Borgerforening, Øl-laug og en meget aktiv kulturforening - Kulturmøllen Bælum - som henover året afholder en række arrangementer, primært i den smukke Bælum Skovpavillon. Se bl.a. dette link: www.baelum.dk/fritid/kultur/kulturmoellen

Ydermere er Bælum omkranset af den smukkest tænkelige og alsidige natur - bakket terræn og masser af skov og stier, som indbyder til gå-, løbe- og cykelture.

Bælum er centralt beliggende med ca. en halv times kørsel til både Aalborg, Hobro og Randers - fx kun 15-20 minutters kørsel til Aalborgs syd- og østlige erhvervs- og vidensområder.

Mere generel info om byen og området på: www.baelum.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.